Good improvisers seem telepathic; everything looks pre-arranged, This is because they accept all offers made—which is something no ‘normal’ person would
— Keith Johnstone
 
 

Lamas hjerter banker for improteater og impro comedy, og for at gøre verden til et smukkere og gladere sted, hvor mennesker smiler til hinanden. Lama laver improteater som er en spontan og kreativ scenekunst, hvor spillerne improviserer historier, situationer og sange frem efter publikums forslag. Det giver en levende forstilling, der netop er unik, ved at at dyrke et tæt forhold mellem spillere og publikum gennem lydhørhed over for den impulsive kreativitet og den spontane idé. Improteater favner både teatersportsdiscipliner, der ligner det man ser på TVs “Who’s line is it anyway”, samt den mere seriøse og poetiske "long-form", der er en længere historie, der improviseres frem med publikums hjælp. Og det er hylende morsomt.

 
 

Lamaerne er:

Michael.jpg

Michael Hansen

har lavet impro i snart 20 år. Han har deltaget i et hav af kurser med nationale og internationale helte, tilbragt mange timer i øvelokalet og næsten lige så mange på scenen, hvor man kan mærke publikum. Impro trækker på alle evner, og det vigtigste er, at være til stede i nuet, og det er her Michael får sit KICK.

IMG_5797-2.jpg

Elin Fredrikson

er improspiller og professionell skuespiller. Hun har mest beskæftiget sig med historiefortælling, gadeteater og improvisationsteater. Elin søger tilstedeværelsen og mødet med publikum. Her skabes magi. Elin arbejder også med anvendt improvisation i virksomheder hvor hun fungerer som kreativ konsulent. www.elinfredrikson.com

IMG_5839.jpg

Winnie Kristine

blev uddannet skuespiller i 2004 og har siden mest beskæftiget sig med improvisationsteater og historiefortælling. På scenen og i øvelokalet overrasker Winnie med sine forrygende karakterer. Hun er meget fysisk i sit spil og har aldrig spillet en forestilling hvor hun ikke er endt kravlende rundt på scenegulvet.

69737339_441612926444093_6157406621833101312_n.jpg

Christian Schrøder

har lavet impro i snart 20 år. Han har utallige timer i øvelokale og på kurser med de bedste underviser, samt på scenen. Christian har også stor erfaring af cirkus og gøgl både som undervisere og artist. Når det kommer til de skæve karakterer er Christian en stjerne.